Brobyggerne Gentofte
Ring og høre mere
40 53 38 99

Hvad er BASECAMP

Målet med BASECAMP er at arbejde mod øget inklusion af børn og unge med særlige behov i kommunens fritids- og aktivitetstilbud.

Indsatsen har desuden til formål at bidrage til, at denne børne– og ungegruppe oplever at blive inkluderet i et fællesskab hvis omdrejningspunkt er baseret på sport og fælles oplevelser. 

Indsatsen skal gradvist vænne deltagerne til at indgå i anderledes og lidt mere ustrukturerede former for idræt og motion end de er vant til i deres specialtilbud, således at de i løbet af processen rustes til det etablerede idrætsforeningsliv eller fortsat deltagelse i BASECAMP.

Målgruppen skal via et alsidigt aktivitetsprogram først og fremmest blive trygge ved et genkendeligt og veltilpasset fundament af aktiviteter. Herfra gradvist udfordres og vænnes mere og mere til de rutiner, som findes i det etablerede foreningsliv med henblik på at invitere instruktører fra andre foreninger til gæsteoptrædener og på længere sigt at inkludere medlemmer fra BASECAMP i andre idrætsforeningstilbud.

BASECAMP er takket være Den Fælleskommunale Idrætspulje åben for børn og unge fra alle kommuner.

BASECAMP afvikles hver tirsdag fra den 9. januar i Ordrup Hallen i tidsrummet 16.00 til 17.30.

Afhængig af vejret rykker vi udendørs på Charlottenlund Fort omkring påske - nærmere info følger.

Den 1. juli 2017 har vi indgået et nyt spændende samarbejde med Idrætsforeningen Espelunden. Det betyder, at vi løbende gennem sæsonen vil have gæstetrænere fra almindelige idrætsforeninger (f.eks. gymnastik, tennis eller parkour) så deltagerene i BASECAMP får mulighed for at prøve forskellige sportsgrene og interesser af indenfor de trygge BASECAMP rammer.

Prisen for deltagelse er 875 kr. pr. kvartal.
 
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Jesper Høegh på 42 42 21 00 eller Henrik Kaas på 40 53 38 99.
Brobyggerne Gentofte | Callisensvej 5, 3. th. | 2900 Hellerup | CVR 36 58 82 41