Brobyggerne Gentofte
Ring og høre mere
40 53 38 99

Hvad er Brobyggerne Gentofte?

Hvordan hjælper vi bedst børn og unge, der har særlige udfordringer med at udvikle sig og trives i vores samfund også når de forlader det trygge skolesystem? 

Vi er nogle forældre, der netop har stiftet foreningen Brobyggerne Gentofte. Vi tror på, at børn og unge tidligt i livet skal aktiveres og motiveres til at opbygge sociale relationer, dyrke egne interesser og færdigheder samt udvikle en sund livsstil.

Formålet med ”brobygning” er at skabe grobund for etablering af varige sociale relationer samt give børn og unge selvtillid og motivation til at udvikle specifikke færdigheder. Færdigheder tolker vi her bredt, lige fra at kunne dyrke og dygtiggøre sig i karate til at spille skak,  trompet eller  fodbold og til at dyrke rollespil, ro kajak eller lære at klatre.

Hvis du også mener at det er en god idé, så håber vi at du vil melde dit barn ind i Brobyggerne Gentofte.

Det koster 150 kr. årligt at være medlem og støtte foreningen som løbende vil udvikle nye aktiviteter der ligger indenfor ovenstående rammer.

Det er derudover Den Fælleskommunale Idrætspulje og Gentofte Kommune der økonomisk støtter Brobyggerne Gentofte og BASECAMP.

Den første, ugentligt tilbagevendende aktivitet er BASECAMP som du kan læse mere om her »
Brobyggerne Gentofte | Callisensvej 5, 3. th. | 2900 Hellerup | CVR 36 58 82 41